Store kvindelige forskere, der kæmpede for at bryde glasloftet
Katalin Karikó vandt sidste år Nobelprisen i medicin. Men for den ungarske videnskabskvinde har det været en lang sej kamp.
Hun emigrerede til USA med sin mand og sin datter med under 1.200 dollars gemt i datterens bamse. På University of Pennsylvania var hun den bedste og den, der arbejdede hårdest. Men alligevel måtte hun se sine kolleger blive forfremmet på bekostning af hende.
Et tilfældigt møde med immunologen Drew Weissman førte til et strålende makkerpar, der sidste år kulminerede med, at de begge vandt Nobelprisen.
Katalin Karikó er ikke den første forsker, hvis køn uretmæssigt har stået i vejen for karrieren. Her er to af de store, seje videnskabskvinder, der har kæmpet for at nedbryde fordomme i en mandsdomineret verden.
Rosalind Franklin
Rosalind Franklin var en nøglespiller i opdagelsen af DNA-strukturen. Det blev hun ved at tage det berømte ‘foto 51’.
Franklin blev af den simple årsag, at hun var kvinde, aldrig taget rigtig alvorligt. Mange hævder, at hendes kolleger Watson og Crick opdagede DNA-strukturen efter at have fået data fra Rosalinds laboratorie-notesbog uden hendes tilladelse og under tvivlsomme metoder, i samarbejde med hendes overordnede, Wilkins. Watson og Crick modtog Nobelprisen i medicin i 1962 og dermed blev Rosalind Franklin forbigået. I Nobelpristalen nævnte hverken Watson eller Crick Rosalind Franklin. Crick erkendte selv mange år senere, at Franklins opdagelse var helt afgørende for deres resultater.
Rosalind døde af kræft i en alder af 37. Hun døde højst sandsynligt på grund af den stråling, hun blev udsat for i forbindelse med hendes forskning.
Marie Skłodowska-Curie
Marie Skłodowska-Curie var en polsk/fransk kemiker og fysiker. Hun har modtaget både Nobelprisen i fysik (1903) og nobelprisen i kemi (1911), og var både den første kvinde, der modtog en nobelpris og den første person, der har fået nobelprisen mere end en gang.
I 1891 begyndte Marie som 24-årig at læse fysik og matematik på Sorbonne. Hun studerede flittigt og fik en grad i fysik efter to års studier og i matematik året efter. Det var oprindeligt hendes plan at rejse hjem til Polen efter endt læreruddannelse, men hun mødte Pierre Curie og blev gift med ham i 1895. Pierre var allerede da en internationalt kendt fysiker. I 1906 døde Pierre i en trafikulykke, og Marie blev enke som 38-årig. Hun afslog den pension, hun fik tilbudt og overtog i stedet Pierres undervisningsforpligtelser ved Sorbonne og blev derved universitetets første kvindelige underviser. I 1908 blev hun også Sorbonnes første kvindelige professor.
Kønsfordeling
Igen i år udgør kvinder kun en tredjedel af optaget på STEM-uddannelserne, og Danmark halter efter mange nabolande, når det kommer til, hvor stor en andel af de studerende som vælger STEM-området. Der er brug for STEM-uddannede. I takt med den øgede digitalisering og grønne omstilling forventes den høje efterspørgsel efter STEM-uddannede at stige yderligere i fremtiden. En reduktion af den store kønsskævhed på STEM-uddannelserne kan bidrage til en større rekrutterings- og talentpulje og mere innovative løsninger. Stem står for Science, Technology, Engineering and Mathematics.
