Human Race: Eske Willerslev
Human Race: Eske Willerslev
Eske Willerslev in the Evolution Store
Human Race: Eske Willerslev, Rasken, and Bror

FORTIDEN DØR ALDRIG

Dokumentarfilmen 'Human Race' får os helt tæt på forskningen og forskerne

Kan menneskeknogler, der har ligget begravet under jorden i hundreder eller tusinder år, fortælle os noget nyt om, hvem vi er, eller hvorfor vi bliver ramt af forskellige forfærdelige sygdomme? Det prøver international gruppe af forskere med professor Eske Willerslev i spidsen at finde ud af i dokumentarfilmen ‘Human Race’.

Instruktør Simon Lec og hans filmhold har fulgt forskeren Eske Willerslev i 5 år. Det er der kommet en 100 minutter lang dokumentarfilm ud af. Filmen ‘Human Race’ følger ‘The 5.000 Ancient Human Project’: Med professor Eske Willerslev i spidsen begiver et hold af internationale videnskabsfolk sig ud på en monumental mission. De har fem år til at kortlægge arvemassen fra fem tusind mennesker, der har ligget begravet under jorden i tusindvis af år.

Fortidsskeletter kan fortælle os om, hvem vi er i dag.

Resultatet er en intim skildring af en stærk, konkurrencepræget videnskabsmand og hans mål om at sætte sit præg på menneskehedens historie og fremtid. Men det er samtidig en hjertevarm historie om en mand, der altid har følt sig anderledes og kæmpet for at passe ind – en kamp, som hans videnskabelige projekt omsider tvinger ham til at konfrontere.

Ældgamle skeletter

Det er ikke let at skaffe de 15.000 skeletter, der er nødvendige for at kunne genskabe den samlede arvemasse fra 5.000 skeletter. Hvorfor har man brug for så mange skeletter, kan man spørge sig selv? Svaret er enkelt. Mange af skeletterne vil vise sig slet ikke at indeholde nok DNA til at kunne genskabe den samlede arvemasse; det der hedder et genom. Eske Willerslev og hans hold af forskere kan udtrække DNA fra skeletter, der er tusinder af år gamle. Men 2 ud af 3 indeholder simpelthen ikke nok DNA til, at man kan samle et genom.

Derfor bliver Eske Willerslev og  hans hold kastet ud i et diplomatisk slagsmål for at kunne skaffe de skeletter, der skal bruges. 15.000 skeletter er rigtig mange. Det viser sig også, at arbejdet med ældgamle skeletter er kontroversielt. Det er ikke alle kulturer, der har et så afslappet forhold til vores forfædres skeletter, som vi har i Danmark. Og det er ikke alle, der bryder sig om de resultater, projektet vil kunne afdække.

Det har taget over 6 år at lave filmen: ‘Der er flere grunde til, at det tog så lang tid at færdiggøre filmen’, siger filmens producer Jacob Levin Krogh. Det har været vigtigt for os at følge projektet fra start til slut. Det er nemlig vigtigt at forstå, hvad sådan et stort projekt indebærer. Det har også været vigtigt for os at fortælle om Eske og hans hold når at komme i mål med projektet’, forklarer Jacob Levin Krogh.

Filmen handler også om, hvad DNA-biblioteket røber af hemmeligheder om mennesket. Men det vil vi ikke spoile. Det kan du læse mere om på filmens hjemmeside www.humanrace.dk

Se filmens officielle trailer.

Instruktør
Simon Lec
Varighed
100 minutter